Nyt fra Lejre Kommune

Her er der plads til at gro

Hvad spirer i din virksomhed lige nu?

Kan du mærke det? Dagene er blevet længere. Erantis, vintergæk og krokus titter frem. Foråret er her...
 
Måske mærker du det også i din virksomhed, at tingene spirer og gror. I dette nyhedsbrev har vi samlet en buket spændende tilbud, som kan være med til at give ny viden, næring og netværk til udviklingen af din virksomhed. 
 
Venlig hilsen
 
Kitt og Nynne
Erhverv Lejre
 
 

Sidste chance

 
12. marts kl. 16-18
 
Håndværker eller rådgiver inden for byggeriet? Kom til dialogmøde omkring bæredygtigt, kommunalt byggeri. 
Dialogmøde
13. marts kl. 9-16
 
Boost dit salg på én dag. På denne gratis workshop får du tips, værktøjer og en 4-ugers handlingsplan for din salgsindsats.
Oneday
3.-5. april (internat)
 
Hvornår har du sidst set din virksomhed efter i sømmene? Sat klare mål? Prioriteret din tid? Nu har du muligheden!
Raketvækst
 
 

Bootcamp - Bliv klar til den første medarbejder

 
Flyver du og din virksomhed solo? Går du og overvejer, om der skal flere hænder og hoveder til i fremtiden? Eller har du allerede inden for det sidste års tid fået din første ansatte, men vil gerne have bedre greb om rollen som arbejdsgiver? 
 
Så har vi et godt tilbud til dig. Sæt to dage af i selskab med andre soloselvstændige og mikrovirksomheder, og få indspil til, hvordan du regner ud, om en medarbejder er det rette næste skridt for dig og din virksomhed, og praktiske værktøjer til, hvordan du lander sikkert i springet fra selvstændig til arbejdsgiver. Bootcampen afholdes den 24.-25. april 2024. 
Læs mere om bootcampen her
 
 

Iværksætter? Se her

 

Iværksættertilbud: Er der styr på økonomien?

Med styr på økonomien styrker du dit overblik. På dette workshopforløb får du grundlæggende og afgørende viden om skat, moms, regnskab og alt det andet, der måske kan virke uoverskueligt, når man lige har startet virksomhed. 

Forløbet er for alle danske iværksættere, der netop har stiftet virksomhed, og ønsker at få bedre overblik over deres virksomheds økonomi.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

Tilmelding

Mest for iværksættere: Styr på salget

På dette workshopforløb får du en række virksomme og velafprøvede værktøjer, så du bliver helt afklaret med, hvordan du kan gribe salgsprocessen an og få struktur på den. Efter endt forløb vil du være blevet fortrolig med at kontakte kunderne og sælge personligt.  

Forløbet er for dig hvis du har etableret virksomhed, og nu skal i gang med at sælge dine produkter eller ydelser.  
 
 
Tilmelding