Nyt fra Lejre Kommune

Tre personer foran rød port

Skoemagerkroen er årets Publikumsfavorit

10 indstillede virksomheder. 428 afgivne stemmer. 1 vinder:
Skoemagerkroen kåres som Publikumsfavorit 2023.
 
For første gang har publikum kunnet stemme på deres favorit blandt kandidaterne til Lejre Kommunes Erhvervspris. 172 har valgt Skoemagerkroen, der tirsdag blev hædret som Publikumsfavorit, da udvalgsformand Grethe Saabye og erhvervschef Nynne Friis besøgte kroen for at dele den gode nyhed med indehaver Poul Bøje Nielsen.
Læs hele nyheden her
 
 

Om en uge går det løs til Lejre Erhvervstræf 2023

Den årlige erhvervskonference er i år erstattet af Lejre Erhvervstræf, som afholdes i samarbejde med Lejre Erhvervsforum. Det sker d. 26/10 på Herslev Bryghus - og der er fuldt hus.
 
Erhvervstræffet sætter fokus på nogle af de tendenser, som fylder meget netop nu - kunstig intelligens, robusthed og bæredygtighed. Kort sagt - det handler om at være "Klar til fremtiden". 
 
Er du ikke tilmeldt endnu har du to muligheder - du kan enten se på nogle af de spændende alternativer nedenfor, eller du kan tage chancen og skrive dig på venteliste til Erhvervstræffet. Er du rigtig ambitiøs, så er du velkommen til at gøre begge dele! 
Skriv mig på venteliste til Lejre Erhvervstræf
 

Tag det næste skridt mod vækst og udvikling i efteråret, tilmeld dig allerede i dag!

2. november

Læs mere og tilmeld
Workshop: Analyse og valg af eksportmarked
 
Heldagsworkshop på Skjoldnæsholm.  
 
Står din virksomhed på tærsklen til at ville erobre nye eksportmarkeder og skal beslutte, hvor I starter? Så er denne workshop yderst relevant at deltage i, og det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

Der veksles mellem faglige indlæg og arbejde med cases og egne eksportprojekter og diskussion i plenum, så deltagerne også kan lære af hinandens problemstillinger.

8. og 22. november

Læs mere og tilmeld
AI for iværksættere og yngre virksomheder
 
Forløb med to online workshops.
 
Er din virksomhed under seks år gammel? Og er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge digitale kanaler og udnytte potentialet i kunstig intelligens til at booste din markedsføring og strategi? Så har vi et godt tilbud til dig!
 
Så er vores workshopforløb skræddersyet til dig! Du vil blive introduceret til de mest udbredte værktøjer, og du vil få mulighed for at arbejde med kunstig intelligens både ift. digital markedsføring, hjemmeside udvikling og meget mere.

28. november

Læs mere og tilmeld
Biobaserede materialer – fra jord til byggeri
 
Gratis heldags-konference i Næstved.
 
Hvordan realiserer vi potentialet for produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark? Kom og mød andre virksomheder og aktører, der også interesserer sig for biobaserede byggematerialer og lad os sammen arbejde på at gøre udfordringer til muligheder. Vi præsenterer dig for inspirerende oplæg og faciliterer workshops om materialer, hvor du som producent, leverandør, landmand, skovejer, forsker eller investor sammen med kolleger fra branchen kan diskutere, hvad der skal til for at realisere en øget produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark. Et stærkt panel af eksperter vil stå klar til at hjælpe, sparre og besvare spørgsmål.