Nyt fra Lejre Kommune

Invester tre dage i at målrette din virksomhed

Vil du afprøve din virksomheds fulde potentiale? Eller er der usikkerhed om, hvilken retning virksomheden skal udvikle sig i fremover? 
 
RaketVækst har igennem en årrække vist sig som et af landets bedste forløb, når ejerledere skal løfte deres forretning til næste trin. På RaketVækst får du nemlig mulighed for at træde et skridt tilbage og kigge indad for at finde retningen på morgendagens strategier.
 
Flere lokale virksomheder fra Lejre Kommune har allerede været afsted, og nedenfor kan du læse tre af de tidligere deltageres erfaringer med RaketVækst-forløbet.
 
På RaketVækst får du hjælp til at udtænke nye idéer eller opdage skjulte konkurrencemæssige styrker, der kan komme til at spille en afgørende rolle for virksomhedens fremtid.
 
RaketVækst er et tredages internat, hvor du både kommer op i helikopteren og ser på din virksomhed med nye øjne og arbejder helt konkret med nye handlingsplaner. Du får undervisning og sparring fra dygtige forretningsudviklere og gæstende indlægsholdere.
 
Vi glæder os til at byde dig velkommen. 
Læs mere og tilmeld dig RaketVækst den 16.-18. november
 

Lokale erfaringer med RaketVækst-forløbet

Thomas Christensen
 
Thomas Christensen fra TC Waterstop:
 
"Jeg har fået en masse sparring og har klargjort en masse processer, så jeg har kunne udvikle mig. Det har hjulpet mig med at lave en drejebog for, hvordan jeg skal gøre klar til at vækste.”
 
 
 
 
 
 
Læs artiklen
 
Rikke Falck fra Egholm Slot og Museum:
 
”Jeg har deltaget i Raketvækst, som er et forløb, hvor nogle virksomhedsledere mødes, og prøver at vækste deres virksomheder. Det er forskellige virksomheder med forskellige ledelsesformer. Vi fik rigtig meget ud af at lære af hinanden og sparre med hinanden”.
Læs artiklen
 
Asbjørn Bluhme fra SB Murer ApS:
 
”Man får mange gode indspark på sådan et forløb, og de er meget fokuseret på, hvordan man får omsætning og resultat i vejret. Men lige så vigtigt er det, at det sætter ens tanker i gang og giver én ideer, som man kan styre efter på den lange bane. Det er meget værdifuldt. Det kunne jeg godt finde på at gentage".
Læs artiklen
 
 
 
Opslagstavle
 

Hvem skal køre din virksomhed videre? – og hvordan skal det gøres?

Der kommer en dag, en gang ude i fremtiden, hvor den virksomhed og de værdier, som du har bygget op, skal køres videre af nogle andre end dig.

Det kan være at næste generation skal overtage og køre den videre, det kan være at en eller flere nøglemedarbejdere gradvist overtager den eller måske skal en anden virksomhed købe den.

Uanset hvad, så er rettidig omhu, viden og planlægning afgørende for, at det kommer til at gå godt, og at du kan styre det i den rigtige retning og derfor skal det gøres i rigtig god tid. For langt de fleste ejerledere, er netop et ejer- eller generationsskifte, ikke noget der er prøvet før.

Sammen med Erhvervshus Sjælland, Center for ejerledede virksomheder ved CBS, Ringsted Erhverv og Sorø Erhverv inviterer vi til tema-formiddag om ejerskifte af virksomheder torsdag den 3. november 2022 kl. 8-12 på Sørrup Herregård. Det er gratis at deltage.

Du vil på dagen møde både en ejerleder, som vil dele ud af sine erfaringer med salg af sin virksomhed over flere omgange, og professionelle rådgivere som giver dig aktuel viden om hvordan du kommer i gang og hvornår du får det bedste ud af din virksomhed og dine fremtidsplaner. Både når det drejer sig om et generationsskifte til børnene, en medarbejder, der overtager den, eller et delvist/helt salg af virksomheden til nogle andre.

 

Læs mere og tilmeld dig her